Har du brug for mere plads i din bolig, men har du ikke lyst til at flytte? Så kan en tilbygning til hus være den helt rigtige løsning for dig og din familie. Hvis du har de nødvendige kvadratmeter, men du ikke synes, at de bliver udnyttet optimalt i forhold til dine og din families behov, så kan en ombygning af hus være den rette løsning. Det kan også være, at du har behov for både en tilbygning og en ombygning af hus i samme omgang.
Uanet hvad du har af ønsker og behov, står vi hos Skaarup Tømrerfirma klar til at hjælpe dig med at opnå dit drømmehjem. Vi kører ud til kunder i bl.a. Hadsten, Hinnerup, Hammel og Favrskov Kommune, hvor vi renoverer, bygger om eller bygger til, men vi kører også gerne ud til kunder uden for disse områder - f.eks. til Djursland, Randers eller Aarhus.
Vi sørger for den rette tilbygning til hus eller ombygning
Når der skal bygges en tilbygning til hus, er der uendelig mange forskellige muligheder. Det kan være rigtigt svært som privatperson selv at se, hvad der rent byggeteknisk og praktisk kan lade sig gøre, og derfor står vi gerne til rådighed med vores brede kompetencer og vores mangeårige erfaring. Vi kommer gerne ud til dig og hører på dine ideer og behov, samtidig med at vi undersøger, hvad der kan lade sig gøre.
Hvis det du ønsker ikke kan lade sig gøre, kan vi sammensætte en ny plan, der er skræddersyet efter din bolig, så din ombygning af hus eller tilbygning til hus alligevel bliver lige, som du går og drømmer om.
Fordelene ved en tilbygning til hus
Der er mange fordele ved at bygge en tilbygning til hus, og det gælder i særlig høj grad, hvis du står og mangler plads i din nuværende bolig. Alternativet til en tilbygning er at flytte, hvis man mangler plads, men det er der mange, der ønsker at undgå, fordi de er glade for deres hus, området, eller fordi børnene er glade for at gå på deres skole eller lignende.
Samtidig er der også mange omkostninger forbundet med at flytte. Det gælder både i forhold til de direkte omkostninger til flyttemænd, men også i forhold til de omkostninger, der er i forbindelse med både køb og salg af hus.
Ønsker du at blive boende i dit hus, men har du brug for mere plads, så kan en tilbygning til hus være et rigtigt godt alternativ til at flytte. Samtidig vil en tilbygning til hus i langt de fleste tilfælde øge boligens værdi, fordi der kommer flere kvadratmeter til huset, og fordi huset i så fald kan nå ud til en større potentiel købermålgruppe. Her skal det huskes, at boligens værdi fastsættes efter en potentiel salgspris, og jo større en købergruppe huset henvender sig til, desto mere attraktivt vil det typisk også være.
Det kan f.eks. være et ekstra badeværelse eller et ekstra børneværelse, der er med til at gøre huset mere attraktivt blandt en større købermålgruppe.
Fordelene ved en ombygning af hus
Har du allerede et tilpas stort hus, men kunne du tænke dig at få en anden indretning af huset, eller ønsker du at udnytte kvadratmeterne bedre, så kan det være en rigtig god løsning at ombygge huset. Det kan f.eks. være, at du har købt et hus med et adskilt køkken, som du godt kunne tænke dig at få udvidet, så du får et stort og åbent køkkenalrum, hvor hele familien kan være samlet.
Det kan også være, at du har købt et hus, hvor der er mange små værelser, som du hellere vil have slået sammen til færre, men større værelser, eller at dine børn er flyttet hjemmefra, og du derfor ikke længere har brug for så mange værelser. Mulighederne er mange, når det kommer til en ombygning af hus, og det er stort set kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre.