Efterisolering af loft, kælder eller en hulmur

​Trænger din bolig til at blive efterisoleret? Så er du kommet til det rette sted. Hos Skaarup Tømrerfirma har vi mange års erfaring samt stor ekspertise inden for alle former for isoleringsopgaver i forbindelse med isolering af hus, sommerhus eller en erhvervsejendom. Det kan f.eks. være efterisolering af et loft, en kælder, en hulmur og så videre.

Vi holder selv til i Hadsten, og vi kører derfor ud for at efterisolere for private og erhvervskunder i områderne omkring Hammel, Hinnerup og Favrskov Kommune, men vi kører også ud til kunder mange andre steder end i vores eget lokalområde. F.eks. til Aarhus, Randers eller Djursland.

Fordelene ved at foretage en efterisolering af bygningen

Der er overordnet set rigtig mange fordele ved af efterisolere en bygning, hvis bygningen vel og mærke er dårligt isoleret. I så fald er nogle af fordelene:

  • Væggene bliver lune, og du undgår kolde vægge
  • Træk i huset bliver mindre
  • Temperaturen i boligen kan holdes på et konstant niveau
  • Du vil opleve mindre kondens og en mindre risiko for dannelse af skimmelsvamp
  • Du vil få et bedre indeklima
  • Du sparer miljøet for CO2 ved at varme mindre op
  • Din bolig vil stige i værdi
  • Du kan opnå store besparelser på din varmeregning.

Opnå store besparelser ved at få en tidssvarende isolering

Der kan være rigtig mange penge at spare ved at få udført en tidssvarende isolering af sin bolig eller sine virksomhedslokaler. Man kan som udgangspunkt gå ud fra, at jo ældre huset eller bygningen er, desto mindre vil det være isoleret. Det er især en rigtig god ide med et isoleringstjek, hvis dit hus eller din bygning er fra år 1990 eller før.

Hos Skaarup Tømrerfirma ApS tilbyder vi et gratis isoleringstjek af alle huse, som netop er opført fra 1990 eller før.

Ud over efterisolering af kældre og lofter vil det som regel også være en fordel med en efterisolering i form af enten en facadeisolering eller en hulmursisolering af boligen. Selvom huset allerede har en hulmursisolering, kan den være faldet sammen i løbet af årene, eller den kan være utilstrækkelig i forhold til moderne teknikker.

Hvor meget du vil kunne spare på varmen med en tidssvarende isolering af din bolig varierer meget fra hus til hus. Der er nemlig rigtig mange forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til, om en efterisolering af boligen rent økonomisk kan betale sig.

Nogle af disse faktorer er:

  • Alderen på bygningen
  • Hvor god en isolering bygningen allerede har
  • Hvilken varmekilde der bliver brugt til opvarmning af bygningen. Opvarmer du f.eks. med el, vil det typisk bedre kunne betale sig at efterisolere, end hvis du opvarmer med fjernvarme
  • Om boligen generelt er tæt
  • Hvor mange udgifter du har til opvarmningen af boligen
  • Om du alligevel skal renovere dele af boligen, f.eks. facaden, på grund af slitage.

Overordnet set gælder det dog, at den samlede varmebesparelse skal være større end udgifterne til efterisolering, hvis det skal kunne betale sig økonomisk.

Derudover spiller selve udgifterne til finansiering en stor rolle i forhold til, om det kan betale sig at efterisolere sin bygning eller ej.

Har du en friværdi, som du kan låne i, vil det som regel være fordelagtigt at investere i efterisolering af bygningen. I så fald vil du kunne optage et billigt lån med en lav rente, som f.eks. skal betales over 30 år, og dermed vil du få en lav månedlig ydelse på dit lån. Jo lavere en månedlig ydelse du kan opnå på lånet i forhold til dine månedlige udgifter til opvarmning af boligen, desto bedre vil det kunne betale sig at efterisolere.

Skal du f.eks. betale en lavere månedlig ydelse på dit lån end det, som du vil komme til at spare på dine månedlige varmeudgifter, så vil du faktisk kunne spare penge allerede fra isoleringsarbejdet er færdigt.

Du kan læse meget mere om mulighederne for at opnå besparelser ved at efterisolere her: 

Bolius indlæg

Energi 2020

Hvad koster en efterisolering?

I forlængelse af afsnittet omkring hvordan du kan opnå store besparelser ved at foretage en efterisolering af din bolig eller erhvervsbygning, og om det overhovedet kan betale sig, er du formentlig også meget interesseret i at vide, hvor meget en efterisolering af boligen vil komme til at koste dig.

Det er desværre ikke til at give en konkret pris på efterisolering uden at kende til den enkelte opgave, da vores priser netop afhænger meget af omfanget af isoleringen, hvilken type isolering du har behov for, og om der er nogle særlige forhold omkring lige netop din bolig, der gør sig gældende.

Der er f.eks. stor forskel på priserne på en facadeisolering og på en isolering af loftet, ligesom en hulmursisolering afhænger af en række forskellige forhold i selve muren.

Kunne du tænke dig at få foretaget en beregning på, hvor meget en efterisolering af lige netop din bolig eller bygning vil komme til at koste dig, og om det vil kunne betale sig i forhold til eventuelle besparelser på dine varmeudgifter, er du derfor meget velkommen til at kontakte os. Vi kommer gerne ud til en uforpligtende besigtigelse, hvor vi gennemgår forholdene omkring din bygning samt snakker med dig om dine ønsker og behov. På baggrund af dette besøg udarbejder vi et tilbud til dig, der er skræddersyet til din bolig og dine behov. 

Kontakt os og hør mere eller få et uforpligtende tilbud

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål, ønsker at høre mere, eller hvis du kunne tænke dig at indhente et uforpligtende tilbud på tagrenovering, udskiftning af vinduer, isolering eller noget helt andet.

Du kan med fordel ringe til os på telefon 28 50 90 95, men du kan også skrive til vores e-mail skaarupbyg@gmail.com, hvis du foretrækker det. Alternativt kan du også skrive til os via vores kontaktformular her på denne side. Så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt med en besvarelse på din henvendelse eller en aftale om, hvornår vi kan komme ud forbi din adresse og foretage en gratis besigtigelse.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ring til os for en god pris på din opgave

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om priser og muligheder. Vi besvarer med glæde alle dine spørgsmål samt udarbejder et uforpligtende tilbud.

Kontakt os ved at ringe på telefon: 28 50 90 95 eller skrive til e-mail: skaarupbyg@gmail.com, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Skal vi ringe dig op?​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Skaarup Tømrerfirma | ​CVR: 34935335

​Ved Højskolegården 10, 8370 Hadsten

Telefon: 28 50 90 95

E-mail: skaarupbyg@gmail.com​​